Generhvervelse af kørekort
Vi hjælper både nye og erfarne bilister tilbage på vejen
Hos Hjorts Køreskole har vi lavet et specielt tilbud med en god pris til bilister, der står og skal have ordnet en generhvervelse af kørekort efter en betinget eller ubetinget frakendelse.
Vores køreskole ligger i Herlev, og vi tager kunder ind til generhvervelse af kørekort fra både Ballerup, Bagsværd, Gladsaxe, Skovlunde og omegn.
Særligt fokus på de unge bilister
Mange unge bilister mister deres kørekort og får et kørselsforbud efter kort tid. Det sker, hvis de overtræder færdselsloven og får to klip i kørekortet i den periode, man kan kalde deres prøvetid som bilister.
For netop unge bilister har vi et specielt undervisningsforløb, der er tilrettelagt med henblik på at få dem sikkert og godt ud at køre igen – så hurtigt som muligt.
Krav til generhvervelse af kørekort
For at du kan få lov at køre bil igen efter en frakendelse af kørekortet, er der visse regler og kriterier, der skal være opfyldt:
- Du skal have bestået en kontrollerende køreprøve
- Ved en ubetinget frakendelse efter spirituskørsel er det desuden et krav, at du gennemgår et Alkohol-, Narko- og Trafikkursus
Der er ingen krav til undervisning hverken i praktisk kørsel eller i teori til kørekort forud for den kontrollerende køreprøve, men vi anbefaler, at du ved generhvervelse af kørekort tager imod vores undervisning. Så du er sikker på at komme godt igennem prøven.
Vi tilbyder desuden specielle weekendkurser til bilister, der skal generhverve deres kørekort.
Ved en ubetinget frakendelse af kørekortet kan du påbegynde undervisningen hos os før tid, så du er klar til at tage prøven og få dit kørekort tilbage, straks din frakendelsesperiode udløber.
Når du har bestået den kontrollerende køreprøve, får du et midlertidigt kørekort, som du kan bruge, indtil dit nye kørekort ankommer.
Hvad koster generhvervelse af kørekort?
Skal du generhverve dit kørekort, så klik på vores prisliste og se vores gode tilbud og kørekort-priser på kurser til dig – eller kontakt os for bestilling af kontrollerende køreprøve. Du kan altid ringe til os for pris på vores ydelser på 26 27 28 00.
Vigtig viden
Aflysning
Kørelektioner skal senest aflyses 24 timer før den aftalte kørsel/undervisning.
Lukket øvelsesplads, Køreteknisk anlæg, førstehjælpskursus, teoretisk-og praktisk prøve skal aflyses senest 8 dage før.
Ved for sen aflysning bliver du opkrævet det fulde beløb for de ydelser du er tilmeldt.
Ved sygdom forlanger køreskolen lægeerklæring.
En pakke har en gyldighedsperiode på 12 måneder.
Hvis du du ønsker at stoppe dit kørekortforløb
Ønsker du at stoppe dit kørekortforløb, tilbagebetaler vi den del af lovpakken du ikke har brugt. De dele af lovpakken du har forbrugt modregnes til vores liste pris. Du mister således rabatten, som er i lovpakken.
Du får din lektionsplan udleveret, så du har mulighed for at fortsætte dit forløb på en anden køreskole, hvis du ønsker det.
Husk dog på pausereglerne som står lidt længere oppe.
En lovpakke har en gyldighedsperiode på 12 måneder.
Handelsbetingelser
Se vores handelsbetingelser her.
Du kan altid kontakte os her!
Da vi tit er ude og køre med elever, kan det være, at vi ikke tager telefonen, når du ringer. Derfor kan du udfylde kontaktformularen, så svarer vi hurtigst muligt